En blog om børn og udvikling i pasningsordningen 0-2 år.
En blog om børn og udvikling i pasningsordningen 0-2 år.
2020 har på alle måder været usædvanlig. Covid-19 kom og ændrede på både regler, rutiner og rengøring. Det har været en forstyrrelse i forhold til måden, jeg arbejder på, som jeg tror det har været for mange af os, men ved at arbejde med det…
I læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab deler man fokus op i to områder. Kultur i forbindelse med æstetik, altså det jeg vil kalde hverdagskunst, og kultur i forbindelse med fællesskab, altså den kultur vi har med hinanden. Det sidste handler om den måde vi er…
En fast del af efterårets aktiviteter er at samle kastanjer ude ved kolonihaven. Vores have er placeret op af fællesområdets tyve store, gamle kastanjetræer, som giver MANGE kastanjer. Vi følger dem hele året over hækken. Vinterens nøgne grene, der bliver dækket med fine lyse blade. Bladene skifter farve til mørkegrøn og skygger fantastisk på en varm dag, så vi kan ligge under dem og kigge op I kronen. Vi kan se kastanjens ´bolde´ tage form og modnes, hvorefter de falder ned og bladene på træet atter skifter farve og falder efter dem. Det er alt sammen en meget spændende proces at følge med i for børnene, men det sjoveste er at samle kastanjerne op.
På kastanjedagen udstyrer jeg de største af børnene med spande fra sandkassen, åbner lågen ud til fællesområdet og børnenes første opgave er at få øje på kastanjerne i det høje græs. Det er ikke svært, og der kommer hurtigt skinnede og glatte kastanjer i spanden. Den næste opgave består i at finde de uåbnede kastanjer og åbne dem. Det kan være svært. Kastanje-boldene stikker og er hårde i skallen, og de yngste giver som regel op, for at vende tilbage til opsamlingen af de brune, de kan finde løst på græsset. De ældste synes der i mod det er spændende at åbne dem. De fanger hurtigt ideen med at få fat i et løst hjørne af skallen, og med at bruge foden, hvis den er helt lukket. Snart bliver spandende tungere og tungere at bære rundt på, og når børnene har fået nok – eller der ikke er mere plads i spandene – går vi tilbage i haven igen.
Vel hjemme på legeværelset bliver kastanjerne lagt til tørre. De næste par dage leger vi med dem og undersøger dem grundigt. Det er lidt forskelligt, hvad vi bruger dem til. Nogle år har vi lavet et sanse-fodbad med dem, andre år har vi lavet trille-malerier. Her putter vi tre klatter maling på et papir i en kasse og dumper et par kastanjer ned i. Ved at bevæge kassen rundt får børnene kastanjerne til at trille rundt i malingen og på papiret og lave et lille, fint maleri. Husk, at kastanjerne kan være små, og at børnene kan blive kvalt i dem, så lad dem ikke lege med kastanjer uden opsyn.
I år lavede vi en trille-bane til dem. Jeg har et par rør, som jeg har gemt fra nogle plakater, en gennemsigtig og en i pap, og begge tapede jeg fast til bordet. Pap-røret nåede ned til gulvet, det gennemsigtige plastrør endte på en stol, så den ikke var så stejl, og så kastanjerne kunne hoppe ud af den. Skålen med kastanjer satte jeg på bordet og så var der fri leg.
Først blev der puttet kastanjer i rørene. Nogle trillede, nogle hoppede ud af enden, og der var også nogle, som slet ikke kom ud før de fik lidt hjælp. Vi talte om rund og flad, og at nogle ikke triller så godt, og det måtte jo afprøves om det var rigtigt. Når børnene trillede kastanjerne ned i det gennemsigtige rør, kunne de se præcist hvad der skete – og ikke skete – inde i røret, og hvordan de somme tider hobede så op og skulle have lidt hjælp til at komme ud.
Da alle kastanjerne var brugt, måtte børnene selv løbe hen og hente dem igen, og der blev en helt naturlig tur-tagning i den process. Efter et stykke tid begyndte de at eksperimentere med at hælde flere i på en gang fra en kop eller en lille skovl. Eksperimenterne tog fart og snart røg der også andet end kastanjer gennem røret. Ikke alt var småt nok til at komme i rørenes åbning, så her måtte børnene prøve sig frem. De fandt også ud af at man kunne trutte ned i dem og at de to rør lød forskelligt. Vi havde en fest den dag.
Kultur, æstetik og fællesskab.
I legen omkring rørene øvede børnene turtagning, som jo er en vigtig del af vores kultur på så mange måder. Fællesskabet om oplevelsen og eksperimenterne gav genlyd med latter og trut, og de hjalp hinanden med at samle op og løse de forskellige opgaver, de fandt på at prøve af.
Sprog og kommunikation.
Børnene brugte sproget til at invitere hinanden til at være med i legen og forklare deres ideer, og fik også sat ord på begreber, som de kunne prøve af helt konkret, så det var lettere for dem at relatere det til noget og lagre dem i hukommelsen. Rund, flad, stor, lille, glat, brun, stikkende og skal var bare nogle af dem.
Krop, sanser og bevægelse.
Den stikkende skal og den glatte kastanje var noget de sansede som kontraster på egne hænder, da vi var ude at samle op. Sansemotorikken var meget i spil her. Grovmotorikken blev brugt, både da vi samlede kastanjerne op ude i kolonihaven, men også da børnene samlede dem op på værelset under deres leg. Finmotorikken blev brugt til at åbne skallerne, men også derhjemme, når de skulle i røret og trille under eksperimenterne.
Natur, udeliv og science.
At eksperimentere ligger under dette tema, og her har børnene netop eksperimenteret med noget, de selv har samlet op i naturen. De har leget med de kastanjer, der er faldet ned fra et træ, som vi har betragtet igennem et helt år, lige fra det stod helt nøgent, til det atter tabte blade og kastanjer ned til os og snart står nøgent igen. Det er en skøn proces at iagttage og kastanjer er simpelthen naturens bedste legetøj. Jeg håber, at i har nogle kastanjetræer i nærheden, så i har mulighed for at samle nogen op og eksperimentere med dem sammen med børnene.
Skoven har altid gjort mig glad. Stilheden, fornemmelsen af rum og højt til loftet, de grønne farver giver en stemning af ro inden i mig, som jeg ikke finder mange andre steder. Skoven har også givet udfordringer. Den skov jeg kom i, da jeg var…
At pjaske i vandpytter er vist noget alle børn elsker. Jeg husker hvordan en tur hjem fra dagplejen med min ældste søn for 22 år siden, kunne tage en hel time ekstra, hvis der lå store vandpytter på stien, og han havde det rigtige udstyr…
I vores lille kolonihave i Budumvang har vi en hobbitbakke. Børnene elsker at lege på den. De får et nyt syn på verden, når de står på toppen og et sus i maven, når de rutcher ned og de kan gemme sig i den og lege hule. Hobbitbakken hjælper dem med at skabe deres eget lille eventyr.
Hvorfor en kolonihave
Det første jeg skal fortælle om er vel, hvorfor jeg har en kolonihave. Faktisk har jeg den med en kollega, så vi er to om omkostningerne og arbejdet, men vi er der sjældent på samme tid. Ideen opstod for femten år siden, da vi begge havde brug for et udflugtssted med børnene, hvor vi kunne skabe et afbræk i hverdagen, men hvor det samtidig føltes trygt og velkendt for børnene. Vi købte den lille kolonihave, som endnu ikke stod helt færdig, og hvor haven var en stor og meget vild græsplæne. De første år fik den lov til at være ret vild, men med tiden blev den tæmmet, og efterhånden har vi lavet sjove projekter, lavet om og føjet til, efterhånden som nye ideer opstod og skulle prøves af.
Eventyret derude.
En af ideerne var at lave en hobbitbakke. Ideen opstod delvist fra inspiration på pinterest, og delvist fra et ønske om at skabe en grobund for barnlige eventyr. Jeg voksede op lige ved siden af et grønt område, hvor græsset fik lov til at gro – højt. I hvert fald føltes det sådan. Det var i 70érne og i et barns perspektiv skal græs ikke være særlig højt for at føles enormt. Jeg husker følelsen af at ligge på ryggen og stirre op i himlen, helt gemt i græsset. Jeg lå og kiggede op, lyttede til græsset og bladenes raslen og plukkede græsstrå af, der kunne kilde. Jeg elskede det – men er i dag også sikker på, at alle voksne, der gik forbi, kunne se mig.
For at lave et gemmested i kolonihaven, købte vi et rør, som børnene kan kravle igennem, men også sidde i og hygge sig. Vi lavede en bakke henover, lavede en lille stenmur på siderne hvor udgangene er, og vi satte en låge på i den ene ende. I den anden plantede vi elefantgræs i en halvcirkel med en udgang, så det kunne få effekten af en hule uden for hulen.
På den stejleste side af bakken – som jo ikke er speciel stejl – satte vi en rutchebane på. Vi plantede lidt mynte, og der stod allerede en jasminbusk i den ene side. Med tiden er vilde blomster også kommet til og har fået lov til at udfolde sig.
Bakken er vældig populær, børnene elsker at løbe op og ned, de store elsker at gemme sig, og alle kan lære at rutche uden den store fare. Den giver dem både eventyr, motion og en masse glæde.
Natur og udeliv
Ser man det fra den vinkel, som fokuserer på børnenes udvikling, er det klart, at vi blandt andet arbejder med natur og udeliv. Vi er i det lukkede og trygge rum, og da vi kommer der ofte, ser børnene hvordan årstiderne ændrer naturen på så lille et område som bare vores hobbitbakke. Om efteråret visner det høje elefantgræs og vi klipper det ned. Hulen er væk, men det er sjovt at lege med det lange afklippede græs. Derudover giver bakken børnene mulighed for at gå på eventyr, for at undersøge på egen hånd og for at få nogle anderledes oplevelser, hvilket er præcist det vi ønskede at opnå. Eventyr lærer også barnet nye ting om sig selv og understøtter andre sider af dets udvikling.
Alsidig personlig udvikling
Også det, man i læreplanstemaerne kalder barnets alsidige personlige udvikling bliver hjulpet på vej. Det oplever, at det kan selv, og at du alligevel er lige dér, hvis det får brug for hjælp, både hvis det ´leger gemmeleg´ eller hvis det tumler rundt på bakken.
Der er ofte meget latter og begejstring når børnene rutcher og bevæger sig. Det trækker de andre børn til og nu opbygges der et fællesskab omkring det de leger. Det kan for eksempel være at vente på tur, hvis de er i gang med at rutche. Og hvis de er I gang med noget, der kan virke farligt for nogle, kan det give de mere tilbageholdne børn gå-på-mod til at udforske sig selv og verden omkring dem, ved at finde ud af hvad de rent faktisk kan. De kan godt rutche, trille ned af bakken, gå op i stedet for at kravle og så videre. Deres motorik bliver udfordret på mange måder.
Motorikken
Hobbitbakken opfordrer til bevægelse. Man kan kravle op af bakken, hvis ikke man kan gå, men når man får mod på at gå, lærer børnene noget om balance og om at gå op og ned af noget. Når først de er kommet op, skal de også ned igen. De mest forsigtige kravler, men med tiden både rutcher, går, løber og triller de. Og de rigtig modige – de hopper ned fra siderne med stensætningen.
Motorik handler også om sanser, sansemotorik. Vores hobbitbakke er lavet, så den stimulerer de fleste af sanserne.
De kan høre lyde fra det høje, stive elefantgræs når de rører ved det eller når det blæser. Elefantgræsset føles helt specielt, stift og lidt skarpt måske, men børnene mærker også græsset i håndfladerne, når de kravler rundt, luften på kinderne, når de suser ned af rutchebanen og blomsternes bløde blade, når de plukker af dem.
Mynten dufter, når man kravler i den eller plukker af den, og jasminbusken dufter skønt I forsommeren.
Det børnene ser er også helt anderledes når de står på bakken. De har pludselig overblik, de er i øjenhøjde med en voksen og verden ser helt anderledes ud.
Bakken har givet mange timers glæde, og der er hele tiden noget nyt at lære for det enkelte barn. Det er et af de mest vellykkede projekter i kolonihaven, og børnene nyder at lege på den hver eneste gang vi er derude. Måske har du ikke plads til en bakke i din have. Måske tænker du at den vil se kedelig ud. Men tag eventuelt et kig på pinterest. Det er utroligt hvor lidt der kræves, samtidig med at man kan gøre den spændende eller pæn at se på – alt efter hvad man er til.
(Dette indlæg skrev jeg lige efter opstarten med corona, men pga. sygdom i familien, har det været svært at finde tid til at lægge det op. Nu er blandt andet i en plejehjemsplads til min far i syne, det hjælper lidt på det :-). På…
En gennemgang af formålet med læreplanstemaet natur, udeliv og science, og forslag til arbejdet med temaet i pasningsordninger for børn i alderen 0-2 år.
Efter 4 ugers pludselig fravær, der vist kom bag på de fleste, må vi snart starte op i pasningsordningerne igen. Det bliver en ny hverdag for os voksne, men forhåbentligt mærker børnene ikke den store forskel.
Da vi pludselig lukkede ned var vi i gang med vores fugletema. Vi nåede en del, men der var også mange spændende ting vi må gemme til en anden gang. Påskeplanerne sprang vi også over, men børnene blev ikke snydt for en lille påskehilsen fra påskeharen.
Hvad laver man i fire uger, når manden er på arbejde, det eneste hjemmeboende barn er selvkørende og modtager undervisning en del af dagen? Jeg brugte en del af tiden på at forberede mig til når vi kan lukke op igen, så godt som jeg nu kunne, når jeg hverken vidste hvornår eller hvordan.
Legepladsen udenfor er blevet renoveret lidt. Jeg fik repareret bord og bænke ved sandkassen, flyttet et skur til kolonihaven, så vi har mere plads, ryddet op i legetøjet og så er jeg begyndt at lave en sandvæg. Den er ikke færdig, men da jeg mangler flere materialer, går der lige lidt tid med det.
Kolonihaven er også ved at blive forårsklar. Jeg startede med at klippe alt det visne ned ved bakken, så der kan komme en ny hule op omkring hobbit-bakken.
Bagved huset har vi haft lukket af med hegn, men nu er hegnet væk, buskene er savet ned og kørt på affaldspladsen (jeg er SÅ glad for at de åbnede op igen!), så nu mangler vi bare at få en maskine ud, der kan grave rødderne op, så er vi klar til sommerens projekt: at bygge en træterasse, så vi kan sidde og spise vores frokost der omme i solen. Den bliver med bede til krydderurter og blomster, så der er noget at smage på og dufte til. Lige nu ser det stadig rodet ud, fordi jag har været nødt til at nedlægge nogle bede, så vi kan få en minigraver ind, men det skal nok snart blive rigtig godt. Så mangler vi bare en træterrasse, nogle nye bede og lidt sort og hvid maling ;-).
Skuret, som før stod hjemme på legepladsen, står nu omme ved vores bålsted og indeholder al vores grej til bålmaden, og der er også plads til vores tre hængekøjer, så de ikke længere skal opbevares inde i huset.
Nu vi skal være udenfor mest muligt, er det jo oplagt, at vores kommende tema er udeliv. Det har været lidt svært for mig at planlægge, da jeg jo endnu ikke ved hvordan hverdagen i praksis kommer til at forme sig i forhold til de nye rutiner omkring rengøring mm, men nu er omgivelserne i hvert fald klar. Jeg er klar. Så må vi tage de første halvanden uge på gehør, se hvordan det hele fungerer, og derefter vil jeg mene at det er til at planlægge i forhold til de hensyn, der skal tages.
Det bliver en udfordring, men jeg er SÅ klar til at tage den op.
Sansekasse med fuglefrø. I øjeblikket arbejder jeg med temaet fugle sammen med børnene. Temaets aktiviteter er planlagt, så vi kommer omkring alle læreplansområder. Et sjovt værktøj til området krop, sanser og bevægelse er at bruge sansekasser, som jeg har skrevet lidt om her. Da jeg…