Året, der gik – og året der kommer.
2020 har på alle måder været usædvanlig. Covid-19 kom og ændrede på både regler, rutiner og rengøring. Det har været en forstyrrelse i forhold til måden, jeg arbejder på, som jeg tror det har været for mange af os, men ved at arbejde med det positive i ændringerne, har jeg indført nogle tiltag, som bestemt er kommet for at blive.
Regler:
Da vi lukkede op igen efter nedlukningen, var der mange ting vi skulle ændre på. En af dem var måden, vi modtager børn på. Her i huset har man altid selv kunnet vælge, om man gik ind af fordøren til køkkenet, eller man valgte bagdøren ved garderoben. Pludselig skulle børnene helst modtages udenfor, og blev de modtaget indenfor, valgte jeg at begrænse modtagelsen til bagdøren, da den er lige ved siden af legeværelset. Før coronaen havde jeg prioriteret at give forældrene friheden til valget, men idet jeg var nødt til at begrænse adgangen til huset, fik vi nogle andre rutiner i forbindelse med afleveringen.
Konsekvenserne deraf var på mange måder positive for børnene. Legen på værelset bliver ikke så afbrudt, da børnene ved, at jeg er lige ude i baggangen og snart er tilbage. De, der løber med for at modtage, føler sig mere som en del af det hele, når der modtages i garderoben. Det er en ændring, som giver glæde og tryghed hele vejen rundt, så det er helt klart en af de ændringer, der er kommet for at blive.
Når vi så har sagt farvel til mor eller far, skal overtøjet af og hænderne vaskes. Her er der en større mulighed for ro og nærhed og en lille hyggesnak mellem barnet og jeg, inden barnet bliver inddraget i legen af de andre børn på værelset. Det gør, at der er markant mere ro til at etablere en dejlig kontakt mellem os fra det øjeblik, barnet træder ind af døren, og for de stille børn kan jeg mærke, at det giver en ekstra glæde og tryghed, at vi lige har hinanden uden de andre et par minutter, inden legen tager opmærksomheden. Det er bestemt en ændring der er kommet for at blive.
Rutiner
Vi har altid været ude at lege, men i foråret skulle hele dagen helst foregå ude. Det var nemt, både gennem foråret og sommeren, for udelivet var som vi plejer, men da efteråret kom, havde jeg forudset en del udfordringer i forhold til vejr og vind. Heldigvis har det ikke været så vådt i år, som det plejer – eller også har jeg valgt ikke at se det? I hvert fald har vi været mere ude end vi plejer i løbet af både efterår og vinter, og det har været fantastisk. De stille børn, der ikke bevæger sig meget af sig selv, skal jeg være mere opmærksom på ikke bliver kolde, fordi de står stille, men hoveddelen af børnene synes, at det er skønt uanset vind og vejr. Jeg må bare konstatere, at jeg nok har prøvet at beskytte dem for meget de tidligere år.
Når vi nu er udendørs, plejer vi at tage en del på tur, men i år har vi skulle holde os væk fra steder med mange mennesker. Eller bare med mennesker i det hele taget. Legestue og mad-dag har været aflyst, og er det stadig en rum tid endnu. Kolonihaven er meget mudret på denne årstid, da vandet står højt derude, så der har vi ikke været. Vi har været i skoven og en enkelt tur i zoo, en dag hvor der stadig var åbent og meget få mennesker.
I stedet for at tage på ture ud af Klarup, har vi været meget fokuseret på byen her. Vi er gået rundt i byen for at opleve forskellige ting. Vi har besøgt det højeste sted i Klarup, hvor vi har nydt udsigten og talt om hvad vi kan se. Vi har besøgt ørnen, vores lokale skulptur, og talt om hvad stenen lignede og hvorfor den stod der. Vi er gået forbi mindestenen, Vi har besøgt kirkerne, vi har i december besøgt en del haver med interessant julepynt og vi har været på mørketur, så vi rigtig kunne se belysningen. Det har været skønt – og på de lange ture har vi medbragt vores formiddagsmad, så vi kunne holde pause og hygge med den.
Når vi nu går udenfor, er det ikke sandkassen og scooterne, der trækker i børnene. I stedet er det første, de spørger mig om, hvor vi skal gå hen i dag. De nyder turene, og de nyder at komme med forslag til, hvilken vej vi skal gå, og hvad vi skal se. Det vil jeg udvikle på i den kommende år.
Rengøring:
Rengøringen har fyldt meget. Mindre i dag end i starten, både fordi det nu kun er en gang om dagen, men også fordi der er skabt en rutine omkring det, hvor det i starten virkede voldsomt og krævede et par timers ekstra arbejde om dagen. Den meget rengøring havde konsekvenser. En del af legetøjet blev gemt væk. Noget, fordi det ikke kunne vaskes to gange om dagen, fordi det var lavet af stof eller havde batterier, andet blev gemt væk, fordi det simpelthen var uoverskueligt at skulle vaske al legetøjet to gange om dagen. En del af legetøjet er kommet tilbage, men noget af det roterer, og genkendelsens glæde er stor, når det, der har været væk en tid, kommer frem igen. Bøger kører i en fem-dages cyklus, og det giver noget nyt at læse i hver dag. Det er noget af det, der er kommet for at blive.
Den ekstra rengøring har også gjort, at vi har indskrænket vores område en smule for nu. For ikke at skulle spritte alle flader i vores store køkken af hver dag, spiser vi nu i legeværelset. Jeg har købt et bord vi alle kan sidde omkring. Det trækker jeg ud hver dag, når vi skal spise. Det er super hyggeligt. Vi kan sidde og se på fuglene ude i haven, har evt. et lille stearinlys tændt og hører ofte stille instrumental musik, imens vi spiser og snakker om dagen, der er gået, og om hvad der skal ske, når vi har spist.
Bordet bliver også brugt til hygge om morgenen eller i løbet af formiddagen. De første børn, der kommer, sidder gerne her med puslespil eller papir og farver, mens vi får en hyggesnak om bordet. Det er også her, vi nu sidder, når vi spiller spil sammen, eller når vi laver noget kreativt, bager eller læser en bog, som alle skal kunne se billederne i. Før i tiden brugte vi meget gulvet eller det lille lege-bord, men ved spisebordet er alle i samme højde, samme afstand, og kan dermed se og bidrage på en mere ligeværdig måde. Jeg har fået sat et par hylder op på væggen lige ved bordet, hvor al vores grej er synligt og let tilgængeligt. Dermed er det langt nemmere både for børnene og jeg selv at overskue, hvad der er tilgængeligt, og for børnene at udtrykke, hvad de har lyst til at lege med ved bordet.
Hvad så nu?
2021 kommer stadig til at være præget af corona, men det er ikke noget børnene kommer til at mærke, i hvert fald ikke på en negativ måde. Vi tager de ting med os, som har fungeret i 2020, og lader de ting bag os, som ikke fungerer optimalt, når vi når så langt, at vi kan det.
Vi skal stadig være udendørs så meget som muligt. Jeg har planlagt et forløb, som handler “om mig”. Det kommer til at køre sideløbende med Danmark i bevægelse-kampagnen, hvor de første tiltag handler om at gå sammen. Så i forlængelse af vores gåture i efteråret og vinteren 2020, vil jeg sammen med børnene have fokus på at gå flere ture, og på turene have fokus på fællesskabet, udelivet og på at dække læreplanstemaerne.
Jeg glæder mig. 2021 bliver et fantastisk år sammen med børnene.