Kastanjer i Kolonihaven
En fast del af efterårets aktiviteter er at samle kastanjer ude ved kolonihaven. Vores have er placeret op af fællesområdets tyve store, gamle kastanjetræer, som giver MANGE kastanjer. Vi følger dem hele året over hækken. Vinterens nøgne grene, der bliver dækket med fine lyse blade. Bladene skifter farve til mørkegrøn og skygger fantastisk på en varm dag, så vi kan ligge under dem og kigge op I kronen. Vi kan se kastanjens ´bolde´ tage form og modnes, hvorefter de falder ned og bladene på træet atter skifter farve og falder efter dem. Det er alt sammen en meget spændende proces at følge med i for børnene, men det sjoveste er at samle kastanjerne op.
På kastanjedagen udstyrer jeg de største af børnene med spande fra sandkassen, åbner lågen ud til fællesområdet og børnenes første opgave er at få øje på kastanjerne i det høje græs. Det er ikke svært, og der kommer hurtigt skinnede og glatte kastanjer i spanden. Den næste opgave består i at finde de uåbnede kastanjer og åbne dem. Det kan være svært. Kastanje-boldene stikker og er hårde i skallen, og de yngste giver som regel op, for at vende tilbage til opsamlingen af de brune, de kan finde løst på græsset. De ældste synes der i mod det er spændende at åbne dem. De fanger hurtigt ideen med at få fat i et løst hjørne af skallen, og med at bruge foden, hvis den er helt lukket. Snart bliver spandende tungere og tungere at bære rundt på, og når børnene har fået nok – eller der ikke er mere plads i spandene – går vi tilbage i haven igen.
Vel hjemme på legeværelset bliver kastanjerne lagt til tørre. De næste par dage leger vi med dem og undersøger dem grundigt. Det er lidt forskelligt, hvad vi bruger dem til. Nogle år har vi lavet et sanse-fodbad med dem, andre år har vi lavet trille-malerier. Her putter vi tre klatter maling på et papir i en kasse og dumper et par kastanjer ned i. Ved at bevæge kassen rundt får børnene kastanjerne til at trille rundt i malingen og på papiret og lave et lille, fint maleri. Husk, at kastanjerne kan være små, og at børnene kan blive kvalt i dem, så lad dem ikke lege med kastanjer uden opsyn.
I år lavede vi en trille-bane til dem. Jeg har et par rør, som jeg har gemt fra nogle plakater, en gennemsigtig og en i pap, og begge tapede jeg fast til bordet. Pap-røret nåede ned til gulvet, det gennemsigtige plastrør endte på en stol, så den ikke var så stejl, og så kastanjerne kunne hoppe ud af den. Skålen med kastanjer satte jeg på bordet og så var der fri leg.
Først blev der puttet kastanjer i rørene. Nogle trillede, nogle hoppede ud af enden, og der var også nogle, som slet ikke kom ud før de fik lidt hjælp. Vi talte om rund og flad, og at nogle ikke triller så godt, og det måtte jo afprøves om det var rigtigt. Når børnene trillede kastanjerne ned i det gennemsigtige rør, kunne de se præcist hvad der skete – og ikke skete – inde i røret, og hvordan de somme tider hobede så op og skulle have lidt hjælp til at komme ud.
Da alle kastanjerne var brugt, måtte børnene selv løbe hen og hente dem igen, og der blev en helt naturlig tur-tagning i den process. Efter et stykke tid begyndte de at eksperimentere med at hælde flere i på en gang fra en kop eller en lille skovl. Eksperimenterne tog fart og snart røg der også andet end kastanjer gennem røret. Ikke alt var småt nok til at komme i rørenes åbning, så her måtte børnene prøve sig frem. De fandt også ud af at man kunne trutte ned i dem og at de to rør lød forskelligt. Vi havde en fest den dag.
Kultur, æstetik og fællesskab.
I legen omkring rørene øvede børnene turtagning, som jo er en vigtig del af vores kultur på så mange måder. Fællesskabet om oplevelsen og eksperimenterne gav genlyd med latter og trut, og de hjalp hinanden med at samle op og løse de forskellige opgaver, de fandt på at prøve af.
Sprog og kommunikation.
Børnene brugte sproget til at invitere hinanden til at være med i legen og forklare deres ideer, og fik også sat ord på begreber, som de kunne prøve af helt konkret, så det var lettere for dem at relatere det til noget og lagre dem i hukommelsen. Rund, flad, stor, lille, glat, brun, stikkende og skal var bare nogle af dem.
Krop, sanser og bevægelse.
Den stikkende skal og den glatte kastanje var noget de sansede som kontraster på egne hænder, da vi var ude at samle op. Sansemotorikken var meget i spil her. Grovmotorikken blev brugt, både da vi samlede kastanjerne op ude i kolonihaven, men også da børnene samlede dem op på værelset under deres leg. Finmotorikken blev brugt til at åbne skallerne, men også derhjemme, når de skulle i røret og trille under eksperimenterne.
Natur, udeliv og science.
At eksperimentere ligger under dette tema, og her har børnene netop eksperimenteret med noget, de selv har samlet op i naturen. De har leget med de kastanjer, der er faldet ned fra et træ, som vi har betragtet igennem et helt år, lige fra det stod helt nøgent, til det atter tabte blade og kastanjer ned til os og snart står nøgent igen. Det er en skøn proces at iagttage og kastanjer er simpelthen naturens bedste legetøj. Jeg håber, at i har nogle kastanjetræer i nærheden, så i har mulighed for at samle nogen op og eksperimentere med dem sammen med børnene.