Natur, Udeliv og Science

Sharing is caring!

I denne corona-tid vil der ganske naturligt blive mere fokus på læreplanstemaet natur, udeliv og science. Foråret har ramt os, og selv hvis ikke vejret er så godt, er vi nu nødt til at udnytte hvert øjeblik, vi kan være udenfor af smitte-hensyn. Men hvad indebærer temaet reelt, og hvordan kan vi arbejde med det? Lad os se lidt nærmere på de tre begreber og hvad de faktisk dækker over i forhold til læreplanstemaer.

Natur
Formålet med at arbejde med begrebet natur er blandt andet, at vi voksne skal sikre, at alle børn uanset baggrund og bopæl får mulighed for at opleve naturen. De skal besøge både skov og strand, moser og vandløb, og de skal lære både dyr og planter at kende. De skal lære om årets gang, vejret og blandt andet om fødekæder.
Derudover skal vi arbejde med bæredygtighed. Det skal blandt andet være med fokus på menneskets samspil med naturen, altså hvordan vi bruger og påvirker naturen, og med fokus på genanvendelse af både naturlige og menneskeskabte materialer, det vil sige at genbruge både naturens materialer og for eksempel det affald vi finder.

Natur og de 0-2 årige.

Der er mange måder at inddrage naturen på i arbejdet med de små. Har man en ladcykel eller en bil med plads til børnene er det selvfølgelig nemmere at tage langt væk, men der er ingen der siger, at de skal lære al slags natur at kende, allerede inden de fylder tre år. Du kan starte i det små med ture til det, der er indenfor gå-afstand. Det kan være en park, et krat eller et grøftekant, hvor i kan undersøge, hvad der er af krible-krable-liv og sjove planter. I kan samle affald i en pose, tale om at dyrene får ondt i maven hvis de spiser det, og hvad de i stedet kan tåle at spise.

I kan tage materialer som sten eller grene med hjem og bruge dem til noget kreativt. På den måde får du bæredygtigheden med ind i jeres oplevelser. På en gåtur kan i også kigge efter fugle og fuglereder, se på og tale om hvad fuglene laver og spiser – eller i kan vælge et andet dyr at holde fokus på. En god måde at starte på er at tage på naturbingo-tur, og på den måde hjælpe børnene med at få øje på alle de forskellige ting og dyr, der er i naturen. Så kan du se hvad der fanger deres interesse og bygge videre på det.

Udeliv

Udelivet er med til at stimulere børns direkte sansning. Det vil sige at børnene på egen krop og hud mærker naturen og hvad den tilbyder af sanseindtryk.
Man taler om tre forskellige typer af uderum i naturen, som hver giver noget forskelligt. Det åbne rum, som er enge, marker og græsplæner, hvor man kan lave sociale ting som boldspil. Det lukkede og trygge rum, som er afgrænsede områder som legepladser og haver. Og endeligt det vilde rum, som er steder som skov, hav og strand. Fælles for alle tre er, at de giver plads til at få stimuleret sanserne, de giver mulighed for bevægelse og kreativitet, og de giver mulighed for at gå på eventyr.
Udeliv handler altså om at give barnet mulighed for leg og oplevelser i naturen, så de mærker den og lærer både den og sig selv at kende.

Udeliv og de 0-2 årige
Når jeg dækker temaet udeliv, drejer det sig primært om leg i naturen. Det kan være at lege med balance øvelser i skoven, eller lege at et shelter er et skib og vi er ude at sejle. Det kan være leg med sand og vand ved fjorden eller bold- og løbe-lege nede på de lokale fodboldbaner.
For mig handler det også om bålmad, at smage på og lave mad af ting, vi finder i naturen, og om tage på opdagelse og eventyr for oplevelsens skyld, bare med madpakke og de mest nødvendige ting.

Science
Science handler om den undersøgende tilgang til naturen. Det er der, børnene lærer om naturlove og mærker vejr-fænomæner på egen krop.
Vi voksne skal sørge for, at børnene oplever noget med størrelser og mængder, hvilket er med til at give dem en begyndende forståelse for matematik, og vi inddrager årsag og virkning, for på den måde at gøre naturens sammenhænge tydelige for børnene.
Arbejdet med science begrebet skal støtte børnene i at kategorisere og systematisere omverdenen.

Science og de 0-2 årige.
Når du arbejder med science kan du sagtens arbejde i det nære med børnene. Hvad finder du, hvis du åbner et æble eller et hyben? Hvor kravler myrerne hen? Hvad sker der, når du kaster noget op i luften?
Jeg arbejder også ofte med emnet indenfor, selvom læreplanstemaet lægger op til at bruge begrebet i forbindelse med naturen. I forbindelse med mit arbejde med sansekasserne er det netop det undersøgende, der er det vigtige. Hvis vi tager fuglefrøkassen, som jeg tidligere har skrevet om, som eksempel, så lærer børnene ved egen erfaring om mængde og størrelse, når de eksperimenterer med frøene. De lærte også om årsag og virkning. Var fuglefrøene for store, kunne de ikke komme igennem hullet i tragten, men blokerede i stedet for og måtte tømmes ud.
Årsag, virkning og sammenhænge er noget af det de lærer om i arbejdet med køkkenhaven. Vi gør plantekasserne klar, og ser at der er en masse orme. Hvad laver de mon der? Vi sår frø, og giver dem vand, og ser dem vokse op. Hvor store kan de blive? Til slut høster vi og smager på de gode sager.
Da vi arbejdede med fugle-temaet var det blandt andet med til at lære børnene at kategorisere. Dyr er en stor kategori, men den deles op i mindre kategorier såsom fugle og hunde. I fuglekategorien er der forskellige slags fugle, mågen er ikke det samme som solsorten, selvom begge er fugle og dyr. Vi øver også systematik og kategorisering på andre måder, for eksempel når vi rydder op. På legeværelset er legetøjet fordelt i skuffer og kasser, og når vi rydder op, lægger vi det i de rigtige kasser, de rigtige kategorier. Biler i en skuffe, med mindre det er en lego-bil, for så hører den til legoskuffen. Dyr i dyreskuffen, med mindre det er et legodyr. Eller et udklædningsdyr, for så hører den til udklædningsskuffen. Børnene lærer det relativt hurtigt.

Temaet natur, udeliv og science er meget alsidigt, og det gør det spændende at arbejde med. Jeg håber, at jeg har givet inspiration og nemme ideer til, hvordan du kan arbejde med netop dette tema, så i kan nyde naturen og alle dens tilbud.