Pjask i pytter
At pjaske i vandpytter er vist noget alle børn elsker. Jeg husker hvordan en tur hjem fra dagplejen med min ældste søn for 22 år siden, kunne tage en hel time ekstra, hvis der lå store vandpytter på stien, og han havde det rigtige udstyr på. Glæden ved at hoppe og få det til at sprøjte til alle sider var ikke til at tage fejl af.
Så når vejret er ´dårligt´, trækker alle fem børn og jeg i regntøjet, hopper i gummistøvlerne og går på vandpytte-jagt. Vi kender de gode steder, der hvor regnen gerne samler sig i store pytter, som vi prøver at tømme ved at hoppe rigtig hårdt ned i dem. De, der ikke kan hoppe tramper i stedet for. I de lange pytter løber vi, så det sjasker til alle sider, mens de dybe pytter er gode til at sejle med blade i eller til at se, om det vi finder flyder eller synker. I mange pytter kan man stikke hænderne ned og finde våde sten, der skifter farve når de tørrer. Pytterne er som regel kolde på hænderne, og nogen er der mudder i, så hænderne bliver beskidte. Og sætter man sig i pytten bliver man nogen gange våd- og kold – gennem tøjet eller i støvlerne.
Kort sagt, så har vi en fest – og samtidig lærer børnene en masse ting om naturen og om at bruge kroppen, både i form af motorik og sansemotorik.
Krop, sanser og bevægelse.
Grovmotorikken bliver styrket gennem vores bevægelser, vores sjasken i vandpytterne. Alle får øvet sig i at løbe og bevæge sig, mens de kigger ned, fordi de jo holder øje med vandet og om det sjasker. De, der ikke kan hoppe, får trampet og øver dermed også balancen, når de står på et ben og prøver at trampe rigtig hårdt. Der er altså noget for alle aldersgrupper.
Sansemotorikken stimuleres, når de rører ved vandet. Regner det, mærker de også våd regn på kinderne og nogen stikker endda tungen ud for at smage på regnen. Håret bliver måske også vådt og rammer kinden, og på den måde dækker vi faktisk både læreplanstemaet motorik og temaet natur og udeliv.
Natur, udeliv – og science.
Når vi er ude i regnen, oplever børnene på egen krop og hud, hvordan vejret kan føles. At vejret ikke altid kun er ´godt, men også at det alligevel kan være sjovt, selvom det er ´dårligt´. Vi er ikke nødvendigvis i den vilde natur, men mindre kan heldigvis også gøre det.
I vandpytterne er vi omkring science, videnskab, når vi prøver af, hvad der kan flyde og synke på vandpytterne. Og hvis et blad kan flyde, hvad får det så til at synke? Det handler også om science, når vi ser på stenene og taler om at de skinner, når de er våde og ændrer farve, når de tørrer.
Sprog, kommunikation og alsidig personlig udvikling.
Når vi taler om tingene, sætter ord på det vi ser og oplever, er vi i emnet sprog og kommunikation. Når vi gør noget i fællesskab og fordyber os i en oplevelse er vi indenfor området alsidig personlig udvikling. Når barnet oplever, at det også kan få vandet til at sprøjte højt, og de andre til at grine, giver det selvtillid, gå på mod og det styrker fællesskabsfølelsen. Det giver nogle børn en lyst til at udforske mere og prøve sig selv af, også fysisk. Kan jeg hoppe ligesom Peter i stedet for at trampe?
Der er både sjov og læring i leg med vandpytterne. Og nu vi går ind i efteråret, bliver der sikkert rig mulighed for at udforske det noget mere :-). Har du flere ideer til gode lege i pytterne, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar. God fornøjelse.