Sjov i Skoven
Skoven har altid gjort mig glad. Stilheden, fornemmelsen af rum og højt til loftet, de grønne farver giver en stemning af ro inden i mig, som jeg ikke finder mange andre steder. Skoven har også givet udfordringer. Den skov jeg kom i, da jeg var barn, havde en stor sten, der kom med istiden. Det blev et ritual at klatre op på den. Man skulle have en vis størrelse før det kunne lade sig gøre, og så gjaldt det om at finde de små sprækker og buler på stenen der gjorde, at man kunne tage fat med hænderne og sætte af med fødderne. Hvor følte jeg mig helt fantastisk til mode, første gang jeg havde besejret stenen og stod der oppe på toppen og kiggede ud over lysningen I skoven.’
I denne uge tog børnene og jeg på skovtur. Jeg bor relativt tæt på Lundby krat, så vi hopper i bilen når vi kører derhen. I Lundby krat er der ikke store sten. Men der er store bakker, og børnene elsker at klatre op og ned af dem, glæden i deres ansigter og de glade hvin, de kommer med, er ikke til at tage fejl af. De klatrede på væltede træer og store grene. Vi kiggede op på de meget høje træer og ned i skovbunden, hvor biller og edderkopper kravler rundt. Der blev fægtet med pinde i alle størrelser og løbet i blade, der hvirvlede til alle sider. Da de var ved at være trætte og sultne, dækkede vi op til frokost og nød vores medbragte vand og madpakke. Denne gang fik vi selskab af en lille grøn larve, der kravlede rundt på dugen, så vi rigtig kunne beundre dens farve og dens bevægelser på nært hold. Efter frokosten gik vi tilbage i skoven, hvor børnene til deres store fornøjelse kunne råbe af deres lungers fulde kraft ind i skoven mod en stor skrænt og høre hvordan lyden ændrede sig. Det var fem meget trætte og meget glade børn, jeg havde med hjem i bilen den dag.
Krop, sanser og bevægelse.
Børnene blev trætte af alle deres oplevelser, og selvfølgelig af al den motion de fik ude i skoven. Både balancen og deres muskelstyrke blev udfordret, da vi skulle op af den høje bakke. Da vi senere skulle rutche ned igen, var det en anden type bevægelse, de øvede. Vi gik en dejlig lang tur, på et ujævnt underlag, som også udfordrer grovmotorikken. Armene bliver styrket, når de svinger med de store grene og kaster med bladene. Berøringen af grene, mos og blade stimulerer deres sanser, og høresansen bliver også påvirket, når lydene pludselig er anderledes end normalt.
Natur, udeliv og science
De lærte også noget om, hvordan naturen hænger sammen. Edderkopperne bor ikke kun hjemme udenfor vinduet i legeværelset, hvor vi følger med i deres liv, de bor også i skovbunden, selvom de ser lidt anderledes ud. Vi kiggede på planter, lys og skygge og på hvor høje træerne var, så vi måtte lægge hovedet helt tilbage, for at se op i toppen. Vi kiggede på små huller ved trærødderne og talte om, hvorvidt det var der, musen boede, og om det var den, der havde spist af de tomme bog, vi fandt rundt omkring. Det endte med at blive til en hel lille historie. Begrebet science kom også i spil. Børnene undersøgte alt muligt, og lege, som at kaste ting op i luften og se, at det kommer ned med forskellig hastighed, giver dem en erfaring, som de tager med videre, når de skal finde ud af, hvordan verden hænger sammen.
Kommunikation og sprog
Historien og alle de andre ting vi talte om, kommer ind under temaet sprog og kommunikation. Ord, som for de mindste måske var nye, blev gentaget mange gange og sat i en sammenhæng, som var meget konkret for dem. Vi talte om de små biller og satte ord på alle de andre nye, spændende ting de fandt.
Æstetik, kultur og fællesskab
Historien bliver også en del af temaet kultur, æstetik og fællesskab. Når et af børnene fandt en myre, en edderkop eller en sjov snegl, kaldte de straks, og snart var der flere små hoveder samlet omkring det nye fund. I fællesskab blev der beundret, snakket, og fællesskabet fandtes også både om bordet til frokosten og i legen rundt omkring i skoven, hvor de løb I flok.
Netop i de rutiner vi har rundt om bordet findes der en kultur, som bliver en del af “de kulturelle værdier, barnet tilegner sig i hverdagen”, som emu.dk beskriver det. Vi spiser i fællesskab, taler om hvad der er sket i løbet af formiddagen, og alle får lov til og bliver opfordret til at byde ind. Det er en del af vores kultur her i dagplejen. Men også en del af den danske kultur. Vi samler vores affald i en pose og smider det i skraldespanden, og finder vi noget, der ligger og flyder rundt om bordet, samler vi også det op. Det er også en del af vores kultur her i hos os.
Også den alsidige personlige udvikling og den sociale udvikling bliver dækket her. Børnene oplevede nye sider af sig selv, de trænede at indgå i fællesskaber om forskellige ting, de hjalp hinanden med ting, der var svært og de ventede på tur.
Vores tur i skoven var skøn. Glade, aktive børn, høj latter og samtlige læreplanstemaer blev berørt. Har du mulighed for at komme afsted, kan jeg kun anbefale det. Det er skønt for både voksne og børn.